Den lyse Vaar, den varme Sommer
Forjætter Livets gyldne Høst;
Saa lyder her, nu Høsten kommer,
Saa tillidsfuldt den glade Røst;
Her straale klare Bryllupskjerter,
Her dufter yppig Blomsterpragt,
I høsten slutte unge Hjerter
Fra Kjærlighedens Vaar sin Pagt.

I Herrens Tempel har de givet
Det Løfte, som for evig bandt,
Og nu de vandre ud i Livet
Saa freidig-glad, mens Høsten randt.
De Kjærlighedens Vaar medbringe,
Velsignelsen fra Herrens Mund,
Haab, Tro og Kjærlighed gjenklinge
Med Tak fra Hjertets dybe Grund.

Og, søde Brud! tryg havn du finde
Skal ved din ædle Mages Bryst,
Hans Kald er skjønt: - at samle, vinde
Arbeid're til den store Høst:
I Kjærlighed i sammenvirke,
Vi ved, Du har fra Hjemmet med
Den Kvindesjæl, som Hjemmets Kirke
Forjætter med sin Fryd og Fred.

Ja, elskte Par! Velsignet være
Da Eders skjønne Hjertepagt,
Som Høsten gylden Frugt den bære,
Fra Kjærlighedens Sommer bragt;
Drag freidig ud, Han med skal drage,
Den bedste Gjæst ved Bryllupsbord,
Han er med Eder alle Dage,
Saavist I tro Hans sanddru Ord!