Et Held for den vinkende Fremtid, der staar
og venter som de vaarfriske Skove
og byder Jer at træde de Veje, som gaar
saa lunt gjennem Løvets Alkove.
Den gjemmer sig derinde bag Stammernes Hær,
den fjerner sig bestandig, naar I tror den nær, -
men for hvert et Fjed
i Haab og Kjærlighed
og for hvert et Tag
i Livets Arbejdsdag
vil Fremtidens Maal
tænde klarere Baal
og lyse over Vejene derinde!

Et Held for den straalende Dag, da I fandt
hinanden paa de lyngbrune Sletter!
I satte Eders Hjerter som fuldlødigt Pant
og drømte i de sommerlyse Nætter
de fagreste Drømme om Livets Vel og Vel,
om Lykkens lyse Løfter bag Fædrelandets Fjeld!
- Nu er Stunden her,
og Livets Krav er nær:
mandig Alvorsid
for Drømmens fagre Tid,
Men Gjerningens Maal
tænder klarere Baal
end Drømmenes sommerlyse Nætter!

Ja Held for det vekslende, brogede Liv,
som byder Jer en Plads i sine Rækker:
der er saa godt at være, trods larmende Kiv,
naar Kjærligheden Kræfterne vækker.
Kun Side om Side i alt som forestaar,
saa heles nok hver Skramme, som Livskampen slaar!
- Lykken er den god,
hvem Kjærlighed gav Mod,
frejdig frem at gaa
og for sin Gjerning slaa,
thi Livskampens Maal
tænder klarere Baal,
naar Hjerterne gir Kraft til hinanden.

Forf.: Johan Bøgh