Hvor mange rige Gaver fik
Ei Støvets Søn til Arv fra Himlen!
See rundt Dig om, sku ud i Vrimlen,
Du finder stedse Herrens Blik,
Hans Godhed lyse gjennem Livet,
Igjennem Alt hvad os blev givet,
Dog klarest gjennem Kjærlighed;
Hiint ægte Barn af Evighed.

Ja vist fra Evighedens Favn,
Fra Kilden i Guds eget Hjerte
Den gyder Balsom mod hver Smerte,
Mod hver en Sorg, mod hvert et Savn,
Som, den foruden, vilde kue
Det Lys, som Haabets, Troens Lue
Nu spreder over Livets Sti
Om tunge Skyer sky'er forbi.

Hvad før var dunkelt blier os lyst,
Vort eget Indre først vi fatte
Naar Kjærlighedens rige Skatte
Udøses i et elsket Bryst.
Da tændes Livets bedste Flamme, -
At vi fra Paradiset stamme
Vi føle da, og hvor vi gaar
Med den bli'r Tiden evig Vaar.

En saadan Vaarfest feire vi,
Mens Vintren over Landet hviler
Saa mørk og kold, og Stormen iler
Med Regn i Favn saa barsk forbi.
Her er saa trygt for alle Vinde,
Her er saa lyst og luunt herinde,
Her Blik og Haand er hjertevarm
Her Glæde boer i hver en Barm.

En Glæde over Eder to,
Som Kjærlighedens Pagt har knyttet
Og Hjerte har mod Hjerte byttet. -
Bevar Dem Gud! Lad Lykken bo
Hos Dem til Deres Alders Dage,
Lad da Dem skue glad tilbake
Paa denne Dag! O, hør den Bøn,
Vort Hjerte sender Dig i Løn.