Ogsaa vi i disse Sale
har ”En Nordmand” kry,
som forandrer her Signalet,
- ser nok Nytaars-Ny!
- - Godt, at Ibsen og A. Munch’en
efter senest er ble’t lunken,
ellers nok for Jalousien –
svandt bort Poesien!

Vor er dog ei navnløs Digter,
Som i ”Oplands-Blad”
dunkelt til Signaler sigter,
dem han end ei kvad. –
Nei vor er Brudgom, ”Mauer” kaldet,
og Signalet, nys det gjalded,
lød jo lydt for Bruden Fanny
- som han sidder an-i.

Darwins Theori vi kjender,
- - bliv nu blot ei bang!
Armau’r-Navnet jeg blot mener
har jo tydsk Accent,
og det Navn fra Mødre-Slægten
ham nok gav German-Respecten;
thi i ”Wissenschaften” hildet
blev han: - tydsk ”gebildet”.

”Nordmand e’n læl, - maal kun Bringen
og prøv Haandens Tag!
”Krokens” Saga skriver: Ingen
tog ham Ryggetag; -
”Norske Fjeldbein” letted Færden
indenlands, til ud i Verden
han fik se, og blev paa Moden,
- lærte sig ”Methoden”.

Hva han lærte, blev til Vaaben
i den Alvors Strid,
som hans Livsfag er, - og aaben
ligger Vei ham vid. –
Klem i Kampen Buchholz Lochman,
slig som fordum Du – og nok kan!
- men husk paa, at Vand i Blo’et
og er godt for No’et!

Og husk fremfor Alt, at hjemme
slaar fra denne Dag
hendes Hjerte for Dit Fremme
uafbrudt sit Slag!
Hvilken Kraft et Hjerte eier,
som slaar varmt – og hvad det veier,
det Du ved jo Alt af Faget,
- føl og følg nu Slaget!

Parrets Fremtid nu vi vilde
male her – dog Nei!
Selv de male jo ei ilde!
La dem da sin Vei
gaa til Idealets Renhed,
- Sjæles Tohed Tankens Enhed! - -
og lad os kun Glasset hæve:
Brudeparret leve!